At bevare naturen på lokalniveau kræver kendskab til den art man ønsker at bevare samt en løbende tilpasset forvaltning når man undervejs bliver klogere. Man må nødvendigvis føre regnskab med sine observationer og danne sig et indtryk af hvordan arten reagerer på de forskellige ændringer. Dette gældende både for genskabelse af habitater og arter som agerhønen. Derfor er det vigtigt, at man før opstart af et projekt forsøger at forstå den nuværende situation. Hvad er udbredelsen af det man vil genskabe, er det i fremgang eller tilbagegang og i hvor stor udstrækning er behovene lige nu opfyldt.
Habitat beskrivelser
Kortlægning af habitat på Google Earth
Agerhønen er en indikatorart fordi den behøver en god habitat så ligegyldigt om man ønsker agerhønen eller habitatetn genskabt så må man nødvendigvis begynde med en terrænbeskrivelse. Det første link på denne side er til at downloade et kortlægnings værktøj som er tilgængeligt i de forskellige sprog. Det er også nødvendigt med et kort over projektområdet. Det andet link er med instruktioner så du kan opstille et udgangspunkt (baseline) med de habitater der findes til at begynde med. Siden med Revitalisering af habitater(se Menuen) giver dig links til forskellige terrænforbedringer.På et senere tidspunkt kan du tilføje de forbedringer der er foretaget samt måle de ændringer den nye målrettede forvaltning medføre så der løbende kan justeres.
Overvågning
Tæl den agerhøne! (© V Šegrt)
Processen med at sætte et udgangspunkt og så måle udfra det er vigtigt ligemeget om du genskaber agerhønsebestande eller andre arter. I princippet er du for plantet og dyr nødt til at gøre notater om følgende ting:
1. Antallet af individer der reproducere sig i det forvaltede område;
2. Succesen af hvert års reproduktion.
Disse notater skal afsløre ændringer i bestanden og indikere om ynglesuccesen er høj nok til at holde bestanden oppe eller måske endda indebære at der kan høstes et overskud.Hvis individer der ikke endnu har ynglet kan skelnes fra ynglefugle (f.ex med naturlig mærkning eller ved at placere kunstige mærker) kan man også måle overlevelse og rekrutteringsrate imellem perioder af året. Det kan give viden om hvorfor bestanden ændrer sig.
For agerhønen er der en lang række af undersøgelsesmetoder der afspejler forskelle i landbrugsstruktur, ejerskab, den habitat der granskes i og hvem der foretager undersøgelserne (videnskabsfolk, jægere eller landmænd). Disse metoder beskrives på de nationale sites for hvilke der er et link nedenfor.
På web`en
Dette simple kortlægningsværktøj virker på Windows PC. Det er let at bruge på 10 sprog.
Du skal angive et kortbillede af dit studieområde, enten med et koordinatnet eller som et luftfoto eller et digitalt kortskærmbillede, der viser steder nær hvert hjørne, til hvilket du kan tildele koordinater.
En række udbredte metoder til at overvåge agerhøns er beskrevet.
Hvor agerhønehabitater primært er dyrkede (korn og afgrøder af raps, for eksempel) og gårde er store (> 100 ha) og sammenhængende, er der taget tællinger fra firehjulede køretøjer kørt over markerne i efteråret og omkring markgrænserne I foråret af lodsejere eller forpagtere.
Hvor markerne er mindre, og afgrøderne mere variede, kan optællingerne ske som punktoptællinger i foråret ved adspilning a kaldelyde.
Linier af mennesker, såsom jagtkonsorti-medlemmer kan gå over marken for at rejse fugle.
Områder med omfattende græs- eller hedehabitater eller landbrugsjord hvor høje stående afgrøder gør det vanskeligt at udnytte køretøjer til kortlægning af marker, kan agerhøns optælles med hunde.